Referencer

Ventilationsløsning i Oslos nye operahus gav arkitekterne frit spil,
Oslo,
Norway

Ventilationsløsning i Oslos nye operahus gav arkitekterne frit spil

Verdens mest moderne operahus er at finde i Oslo. Arkitekterne bag den imponerende bygning på 38.500 m2 udvalgte Uponor som leverandør af løsninger.

Location
Oslo, Norway
Færdiggørelse
2008
Bygningstype
Kommunalt byggeri
Product systems
Gulvvarme- og køling, Ventilationssystem
Adresse
Bjørkvika hamn
Projekttype
Ny bygning

Verdens mest moderne operahus er at finde i Oslo. Arkitekterne bag den imponerende bygning på 38.500 m2 udvalgte Uponor som leverandør af løsninger inden for ventilation, gulvvarme, snesmeltning såvel som brugsvand.


Baggrund


Operahuset i Oslo vækker stor opmærksomhed med sin fascinerende arkitektur og store tiltrækning af de største artister inden for operaverdenen.


Bygningen, som blev indviet i april 2008, er beliggende i Bjørvika-havnen og ligger delvist under vandoverfladen. Operahuset rummer 1.100 lokaler, heraf to store scener. Den største scene er med sine 1.358 siddepladser udformet som en hestesko for at opnå den bedst mulige akustik. Foyeren har med sin moderne arkitektur paneler i træ og store glasvægge, som giver en fantastisk udsigt ud over fjorden og det nærliggende bymiljø.


Løsning


Som udvalgt leverandør af ventilationssystemet leverede Uponor Infrastruktur hele 1.400 meter ventilationsrør. Disse rør blev installeret i jorden vha. en ny og omkostningsbesparende teknik, der tillige reducerer både tidsforbrug og behovet for ekstra udstyr.


De mere traditionelle ventilationsløsninger stiller ofte store krav til udstyr i de tilfælde, hvor trækning af både rør og kanaler skal samles og tilpasses bygningen. Med Uponors jordlagte ventilationssystem blev kanalerne til ud- og indsugning installeret direkte under bygningen og luftkanalerne derefter trukket op igennem bygningen via vertikale skakter.


”Denne type ventilationsløsning giver den størst mulige valgfrihed, hvad angår design og rumlighed med højt til loftet – præcist hvad skaberne af Operahuset ville have,” siger Asbjørn Ekornåsvåg, salgschef hos Uponor Norge.


”Kun det bedste var godt nok til dette projekt”


Der er installeret 2.000 m2 Uponor gulvvarme i den store foyer. ”Arkitekterne ville ikke forstyrre det kunstneriske udtryk med anvendelse af radiatorer,” udtaler Halvor Aalerud, teknisk chef hos Uponor Norge. Udover gulvvarme og ventilation er der endvidere installeret 1.500 m2 af Uponors snesmeltningssystem på udendørsarealerne omkring bygningen for at undgå sne og is.


Resultat


Ved anvendelsen af Uponors systemløsninger til ventilation og gulvvarme kunne arkitekterne helt undgå at skulle tage hensyn til radiatorer, rørtrækninger i indertaget og synlige udluftningskanaler og -skakte. Uponors jordlagte ventilationssystem passede derfor perfekt til Operahusets behov for store luftmængder.


Firmaet Veidekke AB, som udførte arbejdsopgaverne under terræn, havde allerede erfaring med Uponors produkter fra et tidligere projekt. Og eftersom Operahuset bygningsmæssigt var en krævende opgave, var det en naturlig selvfølge for Veidekke fortsat at anvende Uponors gennemtestede produkter.


”Det er såre enkelt at arbejde med Uponors produkter. De lette og smidige komponenter effektiviserer installationsarbejdet betydeligt,” siger Torbjørn Halvorsen, projektleder hos Veidekke.


Al vvs-arbejde blev udført af Oras AB. Trods det faktum at Operahusets rørinstallationer omfatter vand- og varmeanlæg i mere end 1.000 lokaler, blev alle opgaver udført i overensstemmelse med tidsplanen. ”Det har været et meget interessant projekt, og for os blev det en succes, hvor alle mål blev overholdt. Det er nemt at blive tilfreds, når man har kvalitetsprodukter til rådighed, som sikrer et godt slutresultat. Kun det bedste var godt nok til dette projekt”, afslutter Erik Halvorsen, projektleder hos Oras.

Ventilationsløsning i Oslos nye operahus gav arkitekterne frit spil

0001750
Lignende projekter