Nyt EU-direktiv om virksomheders rapportering om bæredygtighed

Lad os starte med det grundlæggende. Kan du forklare de vigtigste aspekter af EU's direktiv om rapportering af virksomheders bæredygtighed?

CSRD er EU's nye direktiv om bæredygtighedsrapportering. Hensigten er at øge gennemsigtigheden og skabe sammenlignelighed mellem virksomheder, når det gælder information om bæredygtighed. Denne mere strukturerede rapportering hjælper investorer, kunder og andre interessenter med at placere deres penge i virksomheder, der leverer løsninger til en mere bæredygtig fremtid. 

Det er ikke bare en øvelse, det her hjælper virkelig virksomhederne med at overveje deres påvirkninger, risici og muligheder ud fra et bæredygtighedsperspektiv. 

Det interessante er, at det ikke kun vedrører store, børsnoterede virksomheder, som det har været tilfældet før, men også de ikke-børsnoterede store virksomheder, der opfylder visse tærskler, vil være forpligtet til at rapportere til CSRD fra 2025.

 

Er CSRD obligatorisk?

Ja, men de mindre virksomheder, der ikke opfylder de nuværende tærskler, vil først være forpligtet til at rapportere fra 2026. Mange af disse mindre virksomheder vil dog arbejde med store kunder, som nu har brug for ESG-oplysninger (Environmental, Social and Governance), der tager højde for hele deres værdikæde. Det kan meget vel omfatte disse mindre virksomheder, som derfor bliver nødt til at indsamle og rapportere data.

 

Hvad er de største udfordringer, en virksomhed kan stå over for, når den implementerer CSRD?

Værdikædeanalysen har de indledende udfordringer, fordi forordningen tvinger virksomhederne til ikke kun at analysere deres egne aktiviteter, men også til at kortlægge og analysere påvirkningen af hele værdikæden. Virksomhederne kæmper allerede med at finde data for deres egne aktiviteter, for slet ikke at tale om påvirkninger, risici og muligheder - opstrøms og nedstrøms.

 

Det er et meget databaseret krav. Hvordan skal virksomhederne gribe datahåndteringen an?

CSRD-rapporteringen har virkelig brug for, at håndteringen af bæredygtighedsinformation bliver taget lige så seriøst som virksomhedens finansielle information. Det er en god ting, for nu vil investorer og forsikringsselskaber have mere detaljerede, sammenlignelige og gennemsigtige oplysninger, så der kan træffes bedre beslutninger.

 

Det bør være en strategisk beslutning. Hvordan integrerer vi denne betydelige forandring og arbejdsbyrde i den eksisterende forretningsmodel?

Meget af den information, der kræves til CSRD, findes allerede. For eksempel har HR- eller EPR-systemet oplysningerne om social bæredygtighed. Virksomhederne skal forstå, hvad den nødvendige information er, og hvor de kan finde den, og det vil hjælpe med at mindske kløften mellem den nuværende dataregistrering og de nye krav. 

 

Kan vi få nogle konkrete eksempler? Hvis en virksomhed producerer noget, et produkt for eksempel, hvem er så de relevante interessenter, når det kommer til CSRD?

Det er her, vi er nødt til at kortlægge værdikæden og finde de aktuelle oplysninger om ESG-indvirkningerne, og det er et vigtigt spørgsmål. Virksomheden i sig selv kan være meget lille, men fordi den er en del af en stor virksomheds værdikæde, vil den blive påvirket af CSRD's registreringskrav. I bund og grund vil dette være en lang liste med gyldige oplysninger fra alle virksomheder i en relevant værdikæde.

 

Hvis min virksomhed er klar og i stand til at overholde CSRD-kravene, men mine partnervirksomheder ikke er, hvordan vil det så fungere?

CSRD er obligatorisk, så virksomhederne bliver nødt til at begynde at overholde det. Et yderligere incitament er fra et forretningsmæssigt synspunkt. De virksomheder, der kan sikre de relevante data og bevise, at de er en bæredygtig virksomhed, vil være mere attraktive at samarbejde med. At have processerne på plads vil være en konkurrencefordel.

 

Hvilken teknologi og hvilke værktøjer vil være nødvendige for at behandle alle disse data?

Der er allerede mange tjenesteudbydere på markedet, som har fået øje på denne mulighed. Samtidig vil kvaliteten af de bæredygtige data udvikle sig år for år, og vi vil se en tilsvarende forbedring i datahåndteringsteknologien. 

Vi skal også huske, at når en kunde starter sin dataregistrering, behøver den første rapport ikke at være perfekt. Det vigtigste er at tænke på gennemsigtighed og klarhed. Vi er nødt til at beskrive, hvor vi er på det tidspunkt, hvor vi gerne vil hen, og hvad der stadig er under udvikling.

Hav en positiv tankegang. Hvis du er i en virksomhed, der aldrig har lavet bæredygtighedsrapportering, så husk, at det er en proces, og at både teknikkerne og teknologien vil udvikle sig og gøre det hele lettere. Det skal siges, at en professionel person inden for bæredygtighed vil være i stand til at dykke dybt ned i enhver ny regulering og overveje benchmarks for, hvordan man implementerer den. 

Sammenfattende er budskabet: Vær ikke bange. Start, og husk, at det kan give dig nye muligheder. Nu er det perfekte tidspunkt og sted at starte og hjælpe med at fremtidssikre din virksomhed.

 

Hvordan kan virksomheder forberede sig på eventuelle fremtidige ændringer af CSRD?

Der vil komme sektorspecifikke standarder på et senere tidspunkt. Vi har allerede set opdateringer af CSRD-kriterierne, og de kan komme igen. Men jeg anbefaler, at man tager kriterierne, som de er, handler nu og bevæger sig fremad.

 

Hvad med kommunikationsperspektivet? Bortset fra dataindsamling og procesgennemgang, hvordan kommunikerer vi så dette arbejde på en ægte måde, så vi undgår beskyldninger om greenwashing?

Nøglen er gennemsigtighed i din proces. Vis, hvad der er gjort, og hvad der mangler at blive gjort. Mange virksomheder har ikke til hensigt at lave greenwash, men nogle gange kan det perspektiv, vi præsenterer, være for snævert, når vi ikke forstår kompleksiteten helt. 

Med CSRD, som er en formel og reguleret måde at rapportere på, vil det være klart, hvilket arbejde der er i gang, hvilke mål og foranstaltninger der er på plads for dette arbejde, og hvilke mål der måles på en ordentlig måde. Disse data er klare og interessante for alle interessenter, hvilket sikrer, at du kan sætte en god trend, som kan måles og verificeres. Ligesom med de finansielle oplysninger kan vi vise gode tendenser finansielt og med ESG.

 

Hvordan kan vi håndtere sameksistensen af disse to ting, finansiel information og bæredygtighedsinformation? Fungerer de hånd i hånd?

For at starte CSRD-processen har vi brug for noget, der hedder dobbelt væsentlighedsanalyse. Det betyder, at du analyserer din virksomheds indvirkning på miljøet og på mennesker i værdikæden. Det betyder både positive og negative påvirkninger. Oven i det analyserer man den økonomiske væsentlighed, som er, hvordan miljøemnerne påvirker din virksomhed. Disse påvirkningsrisici og muligheder har en monetær værdi, og selvfølgelig ønsker virksomheder at beskrive muligheder, da det er nøgleinformation til investorer. Du kan vise dit potentiale og din værdi.

Naturligvis har virksomheder tidligere foretaget denne form for risikovurdering, men nu overvejer vi også bæredygtighedsrelaterede risici som klimaforandringer og oversvømmelser. Hvordan vil en oversvømmelse påvirke fabrikken, hvordan kan denne risiko mindskes, hvad er omkostningerne ved denne mindskelse, og er disse risici permanente eller ej? 

Det nye er risikovurderingen med monetær værdi, herunder bæredygtighed, herunder disse monetære værdier. Det er en meget strategisk samtale i en virksomhed.

 

Hvilke andre råd kan vi give til virksomheder, der overvejer CSRD?

Et vigtigt faktum er, at du skal have dine vigtigste interessenter med om bord. Det er et krav i CSRD, at interessenterne skal inddrages i processen. Måske kan du starte med at diskutere de vigtigste bæredygtighedsemner i dit eget ledelsesteam, men derefter også med dine interessenter, så de kan pege på, hvad de mener, er de vigtigste bæredygtighedsemner i din virksomhed. Det er en vigtig ting at huske på, når du starter tilpasningsprocessen. Du kan ikke bare gøre det med dit eget team, det skal være større end det.

CSRD skal betragtes som et strategisk værktøj. Det vil hjælpe dig med at analysere påvirkninger, risici og muligheder, og det kan give dig nye muligheder og hjælpe med at fremtidssikre din virksomhed. Vi kan se, hvordan miljøet ændrer sig, og hvordan klimaforandringerne påvirker det, og vi kan se, hvilke menneskerettighedsrisici der opstår i værdikæden, så dette direktiv er en vigtig ting for din virksomheds fremtid.