Hvordan kan børn lære os at løse klimaudfordringerne?

Man kan virkelig se, at vandet stiger i Danmark. Så hvad kan vi gøre?

Ja, kystlinjen kommer tættere og tættere på, så vi er nødt til at gøre noget.
På grund af disse udfordringer etablerede vi tilbage i 2015 stedet, som vi kalder Klimatorium. Det er en non-profit organisation med et mål om at skabe reelle løsninger på klimaproblemer. Og vi byggede denne smukke bygning og brugte den gode arkitektur til at få verdens opmærksomhed. Men målet var ikke bare at lave et smukt sted, men et sted, hvor vi kunne arbejde sammen. Her kommer folk for at hjælpe os med problemerne.

Kan du afsløre lidt om det arbejde, som Klimatoriet udfører?

Vi oplever, at universiteterne har løsninger på alle klimaudfordringerne, men kun 30 % af løsningerne bliver nogensinde realiseret. Vi vil have, at tingene bliver gjort for alvor.
Vi har etableret et sted, som vi kalder en Quadruple Helix, hvor vi alle arbejder sammen. Vi identificerer problemerne og udbytter ny viden fra universiteterne. Vi lokaliserer virksomheder, der kan tilbyde løsninger, og vi inddrager mennesker, der lever med problemet, f.eks. skolebørn. Det er særligt, når vi inddrager skolebørn, at vi finder de gode løsninger.

Hvordan har responsen været fra forsyningsselskaberne?

Da vi startede var det mere et råb om hjælp, for ikke mange havde været på vestkysten og set de problemer, vi slås med. Men på grund af Klimatorium blev det meget lettere at komme i kontakt med regeringen, universiteterne og virksomhederne. Så nu går alt meget hurtigere. Alle kan se problemerne, så det er blevet nemmere at udrette noget.

Så det handler om samarbejde? At finde det fælles grundlag og den politiske vilje?

Ja. Og så oplever vi, at når vi taler med børn, så har de mange gode ideer. Da vi startede, indså vi, at hvis vi kommunikerer på et sprog, som børn kan forstå, så går de hjem og involverer deres forældre og skaber dermed forståelse for, hvordan også forældrene kan hjælpe. Man kan sige, at vores børn uddanner os.

Hvorfor tror du, at det er så tiltalende for børn?

Måske fordi de frygter, at verden ikke vil være der, når de bliver voksne. Og det skræmmer dem. Men når vi spørger børnene, har de så mange gode ideer, og ved at diskutere løsninger, er børnene ikke længere bange.
Nogle gange oplever vi også, at vi som ingeniører arbejder med børn helt ned til 12 år, som kommer med gode ideer. Vi hjælper dem med at finde en måde at realisere ideerne på.

Hvordan har andre danske forsyningsselskaber reageret på dette initiativ?

Vi ser os selv som et fyrtårn inden for vandteknologi. Vi arbejder med at identificere udfordringerne og koble dem til virksomhederne. På den måde kan vi inddrage andre vandforsyningsselskaber i processen og hjælpe dem med at finde nye løsninger. I øjeblikket har vi 48 virksomheder involveret.

Kan du fortælle mig om eksemplet med fiskenettene?

Vi har så mange fiskenet i havene. Vi kunne godt indfange dem og brænde dem af for skabe energi, men mængden af frigivet CO₂ ville svare til at brænde alle skove i verden. I stedet tænkte vi på, om vi kunne genbruge plastikken? Vi fandt nogle danske virksomheder, der ved alt om, hvordan man adskiller plasttyperne, og så kan vi godt genbruge plasten.
Hvis vi nu tænker lidt videre og på den eksisterende rørproduktion. 1/3 af dansk økonomi er faktisk investeret i underjordiske rør. Så hvis vi erstattede plasten i nye rør med det, der er fremstillet af genbrugsfiskenet, så ville CO₂-en nu være indeholdt i disse rør.

Et godt eksempel på cirkulær økonomi.

Ja, dette er et godt eksempel på, hvordan vi arbejder med virksomheder i Klimatoriet. Da vi startede dette projekt op, troede vi, at det ville blive for dyrt, men på grund af de globale oliepriser er det nu billigere at genbruge plast. Jeg tror, at vi i fremtiden vil se flere og flere produkter, fremstillet af genbrugte materialer. Vi skal passe på verdens ressourcer.

Hvad kan andre lande lære af Danmark?

Begynd at tale med hinanden. Og tal med børnene. Hvis du kan hjælpe et barn til at forstå problemet, vil det blive lettere at kommunikere med andre voksne.

Hvad er næste skridt i Danmark?