Grøn elektricitet på Uponors nordiske produktionsanlæg

Uponor anvender vedvarende, udledningsfri elektricitet i de nordiske lande

Konsekvenserne af klimaændringerne kan mærkes overalt, og Uponor ønsker at medvirke til at afhjælpe situationen. Vores syv produktionsanlæg i Norden er begyndt at bruge vedvarende og udledningsfri elektricitet og vil dermed reducere CO2-udledningen markant.
 

Konsekvenserne af klimaændringerne kan mærkes overalt, og Uponor ønsker at medvirke til at afbøde situationen. For at leve op til vores vision ”anerkendt leder inden for bæredygtige løsninger til bygninger og infrastruktur” er vi nødt til at udvikle vores egne arbejdsmetoder. Vi har 16 produktionsanlæg over hele verden. Deres primære miljøpåvirkninger er udledning af drivhusgas, affald og vandforbrug. Vores næste konkrete skridt hen imod en mere bæredygtig fremtid samt en reduktion af den samlede påvirkning fra vores produktionsanlæg er at skifte til vedvarende elektricitet i de nordiske lande.

Vores syv produktionsenheder i Finland, Sverige og Danmark begyndte at bruge vedvarende og udledningsfri elektricitet fra begyndelsen af 2020. Med denne ændring vil CO2-udledningerne fra vores produktionsanlæg falde markant. Vores nordiske produktionsanlæg bruger cirka halvdelen af al den elektricitet, som vores samlede produktionsanlæg bruger.

I Tyskland har vores produktionsanlæg allerede tidligere skiftet til grøn elektricitet, og i USA er en tredjedel af al den elektricitet, som vores produktionsanlæg bruger, vedvarende.

Vores ydelser, herunder sikker levering af drikkevand, energieffektiv strålevarme og -køling samt pålidelig infrastruktur, baner vejen for et mere bæredygtigt miljø. Derudover anvender vi moderne fremstillingsmetoder og teknologier. Derfor er det et naturligt valg at øge brugen af grøn elektricitet i vores produktion. Uponor fortsætter sit arbejde med at mindske miljøbelastningen fra vores produktion.