Effektive ledningsnet

Du samarbejder direkte med EurEau-projektet. Hvad er din rolle i dette projekt?

- Vi er en exceptionel organisation, fordi vi er en gruppe af eksperter fra vidt forskellige områder: vand og spildevand, men også eksperter, der arbejder med helt konkrete emner, der vedrører vand, spildevand og forsyninger. Så det er en unik gruppe af eksperter, der forsøger at forklare, hvordan sektoren fungerer, og hvordan EU-lovgivningen fungerer.

Kommer der nye regler?

- Der er en masse nye regler, som vi skal håndtere. Det vigtigste for nylig er det nye drikkevandsdirektiv, som vil afføde en masse udfordringer for denne sektor.

Hvad med risikostyring og lækage. Hvordan håndterer forsyningsselskaberne disse?

- Risikostyring er noget, vi har arbejdet med længe, fordi vi vidste, at det ville være en forpligtelse for vandværkerne. Lækage var også noget, vi arbejdede på. Udfordringen var at gøre ledningsnettet mere effektivt, men også at finde utætheder. Nu har vi virkelig fået bugt med lækager, så vi har reduceret mængden af vand, som vi mister i ledningsnettet.

Ved vi hvor megt vand, vi taber?

- Vi har benchmarks, f.eks. i Polen er det omkring 2000 kubikliter per kilometer netværk per år. Og vi har også procenter. Danmark er f.eks. førende på dette område og mister omkring 10 % vand om året.

Så Danmark er i front, men hvad med andre lande, der ikke klarer sig så godt. Hvilke niveauer af vandtab har de?

- I nogle mindre byer kan det være helt op til 50 %. Så kun halvdelen af vandet kommer til kunden og halvdelen er bare tabt et sted. Der er stadig udfordringer, som vi skal håndtere, - hvordan man investerer, fornyer og renoverer netvær ledningsnettet.

50% er meget vand! Hvordan har kommunerne eller forsyningsselskaberne reageret på dette?

- Det vigtige første skridt er at vide, hvor meget du taber, og hvor det er tabt. Hvis du ikke ved det, kan du ikke reagere. Du skal lære om dit netværk. En anden ting er at kontrollere, at vandmålingen i netværket fungerer og passer til formålet. Og så skal du passe på dit ledningsnet: rørene, de materialer, du bruger, rørenes alder. Der er mange små faktorer at overveje.

Hvad er gennemsnitsalderen for ledningsnettet?

- Der findes nogle tal. For eksempel har vi i Holland rør, der er mere end 100 år gamle. Men faktisk er disse nogle gange mindre problematiske end rør, der blev bygget i 1980'erne, fordi der i den periode var problemer med både kvaliteten af rørmaterialerne og måden, hvorpå de blev lagt ned i jorden. Så selvom de kun er 40 år gamle, er de mere problematiske end ældre systemer.

Hvad er prisen for at renovere nettet og er der en pris for omkostningerne ved at drive nettet?

- Med hensyn til renovering er der en ekspertgruppe, der er ansvarlig for netværket, designet, de valgte materialer, konstruktionen osv.; og det koster penge. I Polen beregnede vi f.eks. omkostningerne ved at implementere det nye drikkevandsdirektiv til omkring 10 milliarder euro, blot for at få netværket til at fungere ordentligt.
Driften af netværket beregnes i tariffer, og drifts- og vedligeholdelsesomkostninger indberettes for at fastlægge taksterne. Det fælles problem for næsten alle forsyningsselskaber i Europa er at have penge nok til nye investeringer. Det kan være meget svært at forklare politikerne, at disse penge skal findes til fremtidige generationer.

Hvordan finansieres det?

- Der findes en model af 3 T'er. opfundet af OECD: Tariffer, Taxes og Transfers. Vi kan få penge fra disse tre kilder. Taksterne er de penge, forbrugeren betaler for ydelsen. M.h.t afgifterne, så betaler forsyningsselskabet eksempeltvis miljøafgifter, som kan bruges til at finansiere investeringer. Overførsler, f.eks. EU-midler, kan bruges til at investere og finansiere.

Hvad er en miljøafgift?

- Lige nu handler krisen om vand, men snart er det fosfor, for vi bruger det på den forkerte måde, og vi skal passe på med, hvordan vi bruger tingene.
Jeg er ikke bange for fremtiden, fordi mennesker finder en måde at fortsætte med at leve på, det er det, vi gør.

Hvordan kan forsyningsselskaberne hjælpe vandværkerne?

- Vi skal investere i den cirkulære økonomi. Bæredygtige og holdbare materialer, som for eksempel rør, der holder længe, som fungerer korrekt og som ikke lækker. Ud over dette er det meget vigtigt med genbrug. Se på, hvordan vi f.eks. kan genbruge gamle rør til at erstatte ødelagte.

Er der en bekymring for, at genanvendte produkter er af lavere kvalitet?

- Ja, og det er også vores ansvar at uddanne og øge bevidstheden og forståelsen om genbrug.

Synes du, vi betaler for lidt for det vand, vi forbruger?

- Folk skal være mere bevidste om, hvad de betaler for, og det er faktisk et af kravene i det nye drikkevandsdirektiv – at informere forbrugere om, hvad der er inkluderet i vandregningen, og også om hvordan kunden kan sænke regningen. F.eks. ved at tjekke for interne vandlækager eller tage et brusebad i stedet for et karbad.
I Europa skal værdierne for vand forklares. Denne værdi handler ikke kun om prisen, men også om velvære, sundhed og sikkerhed. Der er en værdi, at du kan drikke vandet og ikke blive syg.

Hvor godt styres vandet i Polen?

- I lighed med resten af Europa kan større byer gøre mere. De er lederne, og steder som Warszawa eller Krakow er byer, der virkelig arbejder for at gøre ydelsen bedre. Til gengæld skal mange mindre kommuner klare sig med få ressourcer. Et godt eksempel på et bæredygtigt system er Gdansk.
Sammen med University of Economy of Krakow og Arcadis-virksomheden udgiver vi et Water City Index, som viser, hvordan de polske byer forvalter vand. Det er åbent og gennemsigtigt, og vi vil gerne invitere andre europæiske byer til også at deltage.
Med hensyn til udfordringer kan jeg nævne krigen i Ukraine. Vi er allerede ved at organisere en måde at hjælpe på, og vi har frivillige klar til at tage dertil og dele viden, erfaring og ekspertise. Samarbejde er altid nødvendigt.