Betaler vi for lidt for vand?
Til dette blogindlæg talte vi med Ilari Aho, VP for Sustainability and Regulatory Affairs, hos Uponor på World Water Congress 2022, i København for at opsummere erfaringerne fra IWA High-Level Summit, hvis tema i år var "Partnerships for Smart Liveable Cities - water as a key to Action on Climate and SDGs"
Velkommen til Urbanista-bloggen, hvor vi diskuterer de nordiske byers udfordringer med forvaltning af vand. Fra sikker distribution af drikkevand og opsamling af regnvand til opbygning af bæredygtige bymiljøer. Urbanista blogindlæg er baseret på Urbanista podcast episoder. Dette blogindlæg er baseret på interviewet med Ilari Aho, VP for Sustainability and Regulatory Affairs hos Uponor, om hans erfaringer fra IWA High-Level Summit, hvis tema i år var "Partnerskaber for Smart Liveable Cities – water as a key to Action on Climate and SDGs."
Hvad var dit primære udbytte fra kongressen?
Vi er alle enige om, at effektiv og gennemsigtig styring er den vigtigste drivkraft for at forbedre vandsektoren og løse vandrelaterede problemer. Der findes dog ingen one-size-fits-all beslutning, der kan kopieres ind i enhver kontekst. Ledelsen skal forbedres, og dette skal bygges fra bunden og op – engagere det samfund, som regeringsførelsen er til for.
Ud over de mest åbenlyse interessenter (regering, akademisk verden, vandleverandører, producenter) bør vi også overveje brugerne af vand, dvs. bygninger og vandkrævende industrier. Problemer med vand vil ikke blive løst, hvis vi ikke engagerer os med industrielle virksomheder med højt forbrug, - dem, der investerer i bygninger, teknologier og håndteringssystemer, der har en grundlæggende vigtig rolle ved fastsættelse af, hvor meget vand der bruges.
Hvordan engagerer vi interessenter?
Den enkle ting er at sikre, at vi har vand tilgængeligt på tværs af interessenter i samfundet, fra storbrugere til beboelsesområder. Og at løsningen kommer via fællesskabet. Fra bunden op, ikke fra toppen ned. Ved at engagere dem, der er relevante i et samfundet. Ethvert samfund bør have organisationer, der er ansvarlige for lokalt at administrere vandsystemet, lokale og/eller globale forsyningskæder, der leverer til vandsystemerne, og vigtigst af alt, lokale indbyggere/forbrugere, som virkelig skal tages med på råd for at forstå hvad der er behov for.
Hvordan kan Norden begynde at håndtere byers forvaltning af vand?
Nordiske lande har ikke problemer med forsyningen, men i stedet risici for oversvømmelser fra øget nedbør på vores byggede arealer. En vigtig ting, vi skal fokusere på, er hybrid grøn-grå infrastruktur: naturbaserede løsninger kombineret med smart konstruerede systemer.
For eksempel har man i København kombineret menneskeskabte systemer til afløb af regnvand med rekreative områder for at skabe nye badesteder.
Betaler vi for lidt for vand?
Globalt set dækker udgifterne til vand ikke investeringen. De nordiske lande har ligesom i store dele af verden en renoveringsgæld. Vi er bagud med at opdatere infrastrukturen. Så dette fører til vigtige spørgsmål. Hvilke teknologiske renoveringsløsninger kan vi bringe, som gør det muligt for infrastrukturen at holde sig ajour? For det andet, hvordan kan der udformes et vandtakseringssystem, der realistisk afspejler omkostningerne, men ikke resulterer i et uretfærdigt system, der påvirker de mest sårbare?
Hvor starter vi?
Fra en social vinkel. Design af løsninger, der fastholder og bevarer den sociale accept (omkostninger) af den investering, vi lægger i vandsystemet. Det er den eneste måde, vi kan få den accept, der skal til for at nå bæredygtighedsmålene. Men det er ikke enkelt; løsningen bliver en Nobelprisvinder.
Hvilke bæredygtighedsmål bør vi fokusere på?
En taler sagde, at mål for bæredygtig udvikling i sig selv kun er overskrifter. Dog understreges disse omkring 160 meget konkrete, målbare, handlingsorienterede mål, og det er dem, vi skal forstå og bruge til at definere, hvad vi skal gøre.Som Einstein sagde, "forenkle tingene så meget du kan, men aldrig mere end det, for så begynder du at drage de forkerte konklusioner".
